Play Video

Velkommen til Satellite Stars

Satellite Stars – Når dansen begynder at tage fart! 

Satellite Stars er vores øvede børnehold i showdance – for de danseglade børn, der allerede har en sæson bag sig og har prøvet at være med til turneringer før. Her bygger vi videre på de grundlæggende teknikker og dykker endnu mere ned i koreografi, udtryk og performance.

Vi har fokus på udvikling og turneringer – men altid med plads til grin, venskaber og danseglæde.

På Satellite Stars:

  • Træner vi teknik og koreografi på et øvet niveau
  • Arbejder vi med udtryk, energi og scenetilstedeværelse
  • Deltager vi i turneringer – og vi ser gerne, at alle stiller op
  • Skaber vi et trygt fællesskab med masser af sjov og støtte
  • Motiverer vi hinanden og fejrer både små og store fremskridt

Satellite Stars er for børn, der vil lidt mere – både med dansen og med fællesskabet. Vi glæder os til en sæson fyldt med fede træninger, stærke teams og stjernestøv på dansegulvet

Turneringskalenderen kan du finde længere nede på siden

 

Tirsdag, kl: 16:35-17:35, 60 min

Stilart: Showdance

Træner: Lara Hess Andersen

Niveau: Øvet

Lokation: Vinkelvej 17, 8860 Ulstrup, Lille sal

Årgang: 2014-2016

Første undervisningsgang i uge 34, 2026 og sidste i uge 22, 2027

Pris: 5.825.- Hel sæson

Tekniktræning

Mandag kl. 17:20 - 17:20

Træner: Karoline Hoe

På vores dansehold fokuserer vi på at finpudse vores tekniske færdigheder, udforske avancerede spring, drejninger og tricks samt styrke øvelser, der målrettet styrker de små muskler. Alt dette er med til at løfte vores dansepræstationer og mindske risikoen for skader. På denne træning, træner Satellite Stars og Sky Stars sammen, hvilket giver os mulighed for at lære og vokse som dansere. Obs. Teknikholdet er med i prisen. 

Hvad er med i tilmeldingsprisen?

Når du tilmelder dig holdet, får du følgende med i prisen:
  • 36 undervisningsgange i løbet af sæsonen
  • 3 ekstra træninger à 3 timer (datoer fremgår af kalenderen)
  • Deltagergebyr til 4 danseturneringer (se kalenderen for hvilke)
  • 700 kr. til kostume, som bliver brugt til konkurrence/show-optrædener
  • Ingen overraskelser – alt er inkluderet! Du slipper for ekstra uforudsete betalinger i løbet af sæsonen 
Du får altså masser af dans, oplevelser og fællesskab – uden skjulte udgifter 

Husk der altid er to gratis prøvetimer 

Husk, at du altid er velkommen til at få to gratis prøvetimer, hvis du er i tvivl om, hvorvidt stilen eller niveauet på holdet passer til dig.
Selvom vi starter op i august, er det altid muligt at begynde på et hold – uanset tidspunkt på sæsonen. Vi hjælper dig gerne med at finde det rette match!

Dette gælder ikke for vores elitehold.

 

RATER

Beløbet kan betales på en gang, eller deles op i rater.

Der kan vælges imellem:

2 rater (halvårligt) 

4 rater (kvartal)

10 rater (månedligt)

Vi gør dig opmærksom på at der kommer 50 kr tillæg på par rate.

Familierabat hos LL Dance Studio 

Vi elsker at have hele familien med på dansegulvet – derfor tilbyder vi en særlig rabatordning til familier:
Betal fuld pris for det dyreste hold i husstanden, og få 10 % rabat på alle øvrige hold!

Sådan gør I:

  1. Tilmeld jer det dyreste hold først.

  2. Send en mail til lldancestudio.info@gmail.com med navn og hvilke ekstra hold I ønsker rabat på.

  3. Vi sender jer en mail retur med tilmeldingslink til de ønskede hold – nu med 10 % rabat!

En nem og fleksibel måde at få hele familien med – vi glæder os til at danse med jer! 

Forældre-dage

På vores begynder- og øvet-hold – fra de yngste dansestjerner i børnehaven og op til juniorhold (2-18 år) – afholder vi forældre-dag den første undervisningsgang i hver måned.

Denne dag er det tilladt at tage billeder og optage video, men kun af dit eget barn og uden blitz, så vi ikke forstyrrer børnene under dansen.

Hvis du deltager som tilskuer på forældre-dagen, skal du forholde dig i ro under hele undervisningen. Vi beder venligt om ingen snak og at telefoner sættes på lydløs, så danserne kan koncentrere sig og få den bedst mulige oplevelse.

Bemærk: På vores elitehold for børn og junior er det kun de sidste 5 minutter én gang om måneden, man kan komme ind og kigge.

DANCE
STUDIO

KONTAKT OS

Du er altid velkommen til at kontakte os, uanset om du ønsker at deltage på et af vores hold, har spørgsmål til vores programmer eller bare ønsker at få mere information.

Vi står altid klar til at hjælpe dig med alt, hvad du måtte have brug for. Tusind tak for din interesse, vi ser frem til at høre fra dig!